
Jeg elsker når mode, tendenser og gode idéer både kan anvendes af mænd og kvinder. Dette udmærker sig eksempelvis ved den oversize habitjakke eller boyfriend blazeren, der, på tværs af kønnene, har et godt greb i denne og kommende sæson. Det kan altså betale sig at gå gemalens, brorens, vennens eller farens klædeskab en ekstra gang igennem for ekstraordinære fund.
Jeg har kigget lidt omkring og plukket en håndfuld billeder, der kan inspirere både de mandlige og kvindelige skikkelser. Billederne her er venligst lånt fra The Sartorialist.




