
Så er der gået et år med hadelisten, og jeg har åbenbart formået at tilføje mellem 10-22 ting hver uge i 52 uger. JØSSES! Jeg ville rigtig gerne lave en ‘BEST OF samlet’, men som I måske har lagt mærke til, kan man ikke længere bladrer i vores indlæg, og jeg kan derfor ikke se alle hadelisterne – damn it. Det bliver selvfølgelig lavet, og der kommer en part II snarest muligt.
Derudover kommer der også en lille konkurrence blandt nogle af dem, som har skrevet de bedste og sjoveste kommentarer til hadelisten gennem det sidste år.
Men here we go:
- Når man i løbet af sin arbejdsdag finder et sko-såls-klistermærke i sit hår (har også lige fundet reje deroppe – hvad laver jeg dog?)
- Når man generelt ikke kan gå i hvidt tøj, fordi man spilder værre end en 2-årig, der slår sig løs i en omgang pasta bolognese (de hvide trøjer skal i hvert fald koordineres med, hvad risikoen er for pletter i forhold til frokosten på arbejdet)
- Når man kommer forbi fancy café med sofabord under den ene arm og cykel slingrende i den anden, og man så undervurderer fortorvets bredde (RET meget), og på den ene side kører sød fyrs sko over med cykel, mens man SMADRER sofabord ind i elmast på den anden side
- Når man efter sådan en situation prøver at bevare fatning og klamrer sig til en lille smule værdighed og siger undskyld, mens man bevæger sig ud i fodgængerovergangsfeltet (nedern ord), snubler (fordi man går ind i pedal med ben – kender I det?) og næsten vælter med det hele (hader at være dagens underholdning uden intention om det)
- Når man efter en hel middag opdager, at man har vendt sin kjole forkert med mærket foran!! Come on Trine!
- Når man udsender julefrokostinvitation til hele virksomheden og lige skal lave en joke med direktøren, men staver hans navn forkert
- Når man ender med at stå på cykelsti på jagtvej i myldretiden med alle ens varer spredt ud over det hele, da den ene pose har givet op, og kun hankene hænger tilbage på styret
- Når man afleverer lånt kamera tilbage til mandlig kollega uden at slette de sidste billeder, man har taget… (fx nogle billeder fra ‘dagens’ med nye Cos-køb/bukser og bl.a. en meget gennemsigtig body (som jeg selvfølgelig klippede væk i photoshop og aldrig lagde på Presenting – men han skulle da åbenbart ikke snydes for det – nøøøj det er op ad bakke))
- Når man til Cheap Monday afterparty skal forsøge at knipse en cigaret væk, men i stedet fyrer den lige op i hovedet på smart fashionista (der var en HELT tom vej lige foran mig, men nej, jeg skulle selvfølgelig fyrer den afsted i fin bue stik mod venstre…)
- Når man synes, at det var en god idé at prøve bodystep lørdag morgen og finder ud af, at der er en lang række kommandoer, som man er gået gennem livet uden at kunne (som fx “chachacha!”, som betyder: dans rundt om stepbænk med svingende hofter med den ene fod på bænk og den anden nede, vift med armene og drej to gange rundt til du står i udgangsposition… say what?)
- Når man er i byen og kigger ned på sit ølglas og ser at halvdelen af glasset er knækket, hvorefter ens veninde siger “Trine, du bløder lidt ud af munden”… (Der var tydelige tegn på, at jeg havde smadret glasset op i munden på mig selv… Jøsses)
- Når man på vej hjem fra byen står i 7/11 og ens veninde (som har lånt ens jakke) siger “ej den ser helt blå ud i det her lys”, hvorefter man kigger på hende og siger “det der… det er ikke min jakke”
- Når det ene lys i ens alterlysestage vælger at forlade hele arrangementet og lægge sig ned i vindueskarmen og brænde videre…. stres
- Når man diskret prøver at smugle en tampon med ud på toilettet i sin støvle, men på vej derud opdager, at halvdelen af den stikker op over støvlen og er på vej op ad benet
- Når man står og vasker hænder på toilettet, og en fyr kommer ind – går ud igen, ind – kigger mærkeligt, går ud – kigger på døren… “er det her ikke herretoilettet?” Ej så må I da lige sætte et pissoir op, så man kan kende forskel
- Når man har lånt vest ud til veninde, som har lånt den til designer, som har lånt den til skrædder, som har klippet et stykke af den… ØV.
- Når man vågner fredag morgen med bowlerhat, overskæg, forklæde, en smule tømmermænd og en tom pose, der vidner om, at man måske har spist en durum på vej hjem – tog en hjemmearbejdsdag/lektiedag
- Når man kigger ned i sin Cos-pose efter shopping og tænker “hvad er DET?” – jo det er såmand den ‘musemåtte’, som ligger (lå) på disken, som jeg har fået med… Tak til Cos…
- Når man på vej ud lige er nede og smadre skulderen ned i asfalten på Åboulevarden, da man så dame med stok, der var væltet, som man lige ville hjælpe – det samme tænker cyklisten foran én, og da hun laver nødopbremsning smadrer man bare lige op i hende. Inden man får kludret sig ud af cyklen og kommer på benene har damen med stokken selvfølgelig også fået rejst sig selv op og det hele var forgæves
- Når man pludselig må forlade date, fordi man skal hjem og kaste op
- Trine


- Når man vender sin t-shirt forkert og først finder ud af det, når man efter 5 minutters kamp har fået lukket meget stram kjole med dum lynlås udover den (ok, jeg tager noget andet på)
- Når man sidder og gnækker lidt for sig selv over det under morgenmaden (ok… grinte højt), og selv lige må tage et billede af det til hadelisten
- Når man tager en kjole på, og på vej ud af døren ser, at man har fået smovset noget ned af den foran (det blev selvfølgelig løst med en nederdel uden på kjolen og “væk” var det!)
- Når man, mens man står under bruseren, kommer i tanke om, at alle ens håndklæder ligger nede i maskinen på vaskeriet (hvor man sjovt nok selv lige har lagt dem) “hvis jeg lige løber ned og vasker alle mine håndklæder, kan jeg jo lige løbe hjem i bad mens maskinen drejer…”
- Når man ikke kan finde sin iphone oplader og har ledt ALLE steder
- Når man pludselig kommer i tanke om, at man da (vist nok) har glemt den på Tjili Pop’en i en brandert, hvor telefonen lige skulle oplades
- Når man har været nede og spørge efter oplader TRE gange uden held, og hver gang bare får at vide, at man skal snakke med “Mads” og endda har fået et stykke papir med skriften “Ring Mads” (selvfølgelig uden nummer)… men hvor er Mads? Arbejder Mads der? Har Mads min oplader? Og hvad bruger han den til?
- Når man næsten når panikstadiet en morgen i sin gård (igen), da man ikke kan finde sin cykel (igen) – indtil man kommer i tanke om, at den står ved metroen (igen…)
- Når man ankommer til den restaurant, som man havde planlagt at spise på, og der på døren hænger et skilt med skriften “Vi holder lukket grundet dødsfald i familien”…
- Når man i en lidt for sen alder har lært, at det ikke hedder “flimrehår”, men “fimrehår”… (jamen de flimrer da foran øjnene? Og 8 andre på Google tror da også, at det hedder flimrehår…)
Har I lagt mærke til, at der næste uge er 1 års fødselsdag for hadelisten?? Crazy! Jeg synes, at I skulle fejre det med lige at lave en masse fantastiske tilføjelser i denne uge
- Trine


- Når man sidder på café og skal til at feje hvide plasticstykker ned af bordet, indtil man ser, at de kommer fra ens mac, som står ved siden af (fordømt!)
- Når man troede, at det var blevet sommer, men bliver snydt med 15 grader og regn (gotta love DK)
- Når man troede, at man var home safe med en sort blazer til frokostpausen, men alligevel formår at smide hønsesalat hele vejen ned af den ene lomme
- Når man først finder ud af det med hønsesalaten på blazeren efter frokostpausen, da kollega påpeger det
- Når man vågner ved, at man er igang med at hive hele ens gardin ned i hovedet på sig selv “hov… hvad sket’ der?”
- Når man handler en masse ind til ens ellers tomme køleskab, da det er blevet den 1., og først derefter tænker lidt over, at man da slet ikke er hjemme til at spise alt det mad
- Når man i et forsøg på at kaste sig på sin seng lander ved siden af den halvvejs ovre i sine garderobestativer…
- Når man finder ud af, at den nye mac, som man har bestilt først kommer til august
- Når man en morgen har gjort sig klar og sætter sig ned for at spise morgenmad, og så dypper hele sin halskæde ned i sine havregryn
- Når man til karneval i fælledparken (ikke denne uge) ender med at tisse i en busk, fordi man er blevet bildt ind, at de ikke har sat toilletter op til de mange tusinde mennesker, der var der
- Når man finder ud af, at man kunne se toilletterne, fra hvor man sad
Glæder mig som altid til at læse jeres sjove tilføjelser!
- Trine


- Når man beslutter sig for at bage flødeboller og resultatet efter TO timer er ovenstående
- Når man bager flødeboller i to timer, men knap kan spise en eneste, da man i ventetiden har spist af skålen med alt indholdet – mums
- Når man skal spise smørrebrød fra slagteren (= ens livret), og taber saltkværn ned i sin mad
- Når man en morgen skal ud af sin gård og opdager, at der ligger en lille blodpøl foran døren samt lidt blod på dørhåndtaget – gotta love Nørrebro
- Når man skal bede sin gæster om at bruge anden dør ud af ens gård, men stadig ikke skræmme dem væk, så de ikke vil besøge én igen… “Nårh det der… Det var såmænd bare en lille pige, der fik lidt blodtud af at pille næse – så det selv…”
- Når man skal til forpremiere på SATC 2 og kører til den forkerte biograf: Emperial/Empire – same/same
- Når man kører forgæves rundt til 2 biografer mere, fordi man åbenbart ikke ved, hvor Empire ligger
- Når man bor lige ved siden af Empire
- Når man smider snorrene bag på ens kjole ned i toillettet, mens man tisser
- Når man tager sig selv i til Melodi Grand Prix at skrige, heppe og råbe “HU HU HU” med meget grov stemme, mens man svinger voldsomt med den ene arm… But why?
Glæder mig til at læse alle jeres tilføjelser
- Trine


- Når man åbenbart er taget på date i mindre ren nederdel med noget, der ligner en fugleklat på numsen. “Øøøh Trine, du har noget hvidt bagpå… som ikke kan børstes af – har prøvet!”
- Når date skal tage billede af ens beskidte nederdel samt vaske den, og man må rende rundt i lang t-shirt resten af aftenen. Ikke mit date-drømme-outfit
- Når man mandag eftermiddag/aften sidder stresset og forsøger at lave hadelisten, mens ens computer bliver ved med at lukke ned – fordømt!
- Når man til Wrangler-arrangement taber Wasabi på deres tøj – ej det er da også svært at styre sådan nogle spisepinde
- Når man tager sig selv i at række armen ud af vinduet og råbe “Bølle!” efter en lastbil, som kører for hurtigt over et vejbump
- Når man læsser alle sine indkøbsvarer op på cyklen og begynder at trække afsted med den for at finde ud af, at man ikke har låst den op
- Når man kommer sent hjem en nat og lægger sig til at sove på sofaen (but of course), men synes, at der er uforklarligt vådt, indtil man finder ud af, at man ligger i en omgang kylling med dressing fra den durum, som man lige har spist (charming!)
- Når man i starten af måneden handler i Irma, som en 4 årig ville handle i fætter BR og derfor ikke har nogle penge tilbage sidst på måneden
- Når hele det der år, man havde til at planlægge “næste års Roskilde” snart er gået uden nogle resultater
- Når man synes, at der lugter lidt muggent i ens lejlighed og alle skraldespande er tomme
- Når man finder en pose med fire tomme flasker coronaer med fire ret så mugne limes i dem, som spreder dunsten
- Når man for anden gang går ned for at aflevere de ulækre flasker, som man forgæves havde med hjem fra en ‘ude-af-drift-automat’ sidste uge, og igen står foran samme ubrugelig automat
- Når man sætter sig til rette for at se ‘medical night’ på kanal 4, men der i stedet er ‘sos barnepige’… but why?
Undskyld forsinkelsen med hadelisten, men har bare haft en travl weekend med eksamensopgave og diverse. Jeg glæder mig til at læse jeres tilføjelser!
- Trine


- Når man fredag aften cykler afsted med sit Scrabble spil
- Når man har et Scrabble spil… (med billede af 80′er familie på forsiden)
- Når man ender med at finde sit kameradæksel i sofaen efter at have splittet hele lejligheden ad
- Når man taber sit tyggegummi, mens man står oppe i baren i byen (veninde)
- Når man to sekunder efter jogger i tabt stykke tyggegummi, der virker som “Super Glue” (mig)
- Når man ikke ser, at veninde står og snakker med fyr og i stedet drager opmærksomheden på tyggegummistrengene, der former sig mellem ens Rützou-støvle og gulvet “Se hvor lange de kan blive!”
- Når man søndag aften kigger sig selv i spejlet og ser ret stor rift på den ene side af næsen ???
- Når man kigger ned af sig selv og tilfreds konstaterer, at man har klaret kødsaucespisningen uden spild (succes!), for så at kigge op og opdage, at hele ens brilleglas ligner et tomat-vulkan-udbrud (fordømt!)
- Når man åbenbart er så kort tid på Vega, at man kører med den samme taxa-chauffør derfra, som man kørte med derhen
- Når man endelig får taget sig sammen til at gå ned med flasker for så at finde ud af, at flaskeautomaten er ‘ude af drift’ (but of course)
- Når man så beslutter sig for at købe lidt slik med hjem til venindehygge om aftenen (nu man er på gaden), men så ender med at spise det hele selv, når man kommer hjem
- Når man ender med at betale 105 kr for at vaske og tørre ÈN omgang sengetøj på vaskeriet, fordi man springer centrifugen over og smider det direkte i tumbleren
- Når man efter at have betalt 70 kr for at tørretumble, stadig må hjem og hænge det hele op i lejligheden, da ikke engang dét var nok til at tørre sengetøjet
You know the drill
det er jo jeres tilføjelser, der gør hadelisten til, hvad den er: så kom med dem! Glæder mig til at læse dem.
- Trine


- Når man troede, at man havde fri fra arbejde mandag, men det havde man bare slet ikke
- Når man troede, at det var forår og derfor har slukket for varmen i lejligheden…. (BRRRRR)
- Når man ikke kan finde ud af at åbne en øl i plasticflaske og spilder øl ud over sin sidste cigaret og ens venindes jakke
- Når man tager i IKEA og starter med en hotdog, inden man overhovedet er nået ind i butikken…
- Når man bruger 10 minutter på at en vælge en lampeskærm i IKEA (? – sort eller hvid? sort eller hvid? sort eller hvid?)
- Når man synes, at det hele er så billigt i IKEA, at man køber så meget, at man alligevel får brugt dobbelt op af, hvad man burde
- Når man køber pærer i IKEA, der viser sig ikke at virke, når man kommer hjem
- Når man skal samle et IKEA møbel og er overbevist om, at de har lavet hullerne forkert, givet forkert instruktion eller i hvert fald lavet en kæmpe brøler
- Når man når at pakke det hele væk og ringe og brokke sig til adskillige mennesker, før man finder ud af, at man bare har overfortolket tegningen – wååps – jeg prøver lige igen
- Når man har fået så mange vabler i hænderne af at samle IKEA møbel med dum IKEA skruetrækker, at det gør så ondt at holde på kaffekoppen, at man overvejer at drikke den med sugerør…
- Når man kigger på sit færdige IKEA-værk og lige vil puste støvet væk på toppen, men i stedet får pust-spyttet ud over møblet – næææh så fint det blev
- Når ens tur i IKEA afføder 8 punkter til ens hadeliste…
- Når man sidder og nuldrer mascare af foran computeren, hvorefter man vil have en tår af sin nybryggede kaffe, der nu er dækket af en hinde af sorte klatter… mmh
- Når man er tørstig (eller sulten), når man handler – hvad skal jeg både bruge juice, mælk, sodavand, ingredienser til smoothies og koldskål til på én gang?
- Når man kommer to timer for sent til reception for ens gamle chef og træder ind i lokalet midt i en tale – “Hej – var det ikke kl.21?”
- Når man spiller EGO med sin familie og får spørgsmål som “Er du klodset?” (COME ON!!) og “Hvordan mindes du din sexuelle debut?” (ej der må da være familie-regler for den slags spørgsmål – måske en familieudgave?)
I havde SÅ vanvittig mange, fantastiske tilføjelse sidste uge, og jeg håber bare, at I kan overgå dem der her gang
glæder mig allerede!
- Trine


- Når man får kæmpe splint i foden (jaja – den er altså stor, når den sidder oppe i foden)
- Når splinten har timet indgang i foden samtidig med, at vandet til pastaen koger over i køkkenet
- Når man har spist appelsin i sofaen og først ser de store, gule pletter på t-shirten, når man senere står foran spejlet og børster tænder… “Hva pokker er nu det for noget?”
- Når man vil røre Hermesetas rundt i kaffen og let og elefant bare vil svinge koppen i stedet for at tage en te-ske… But why? Det skvulpede selvfølgelig ud over bordet
- Når man er 24 år og bruger Hermesetas i kaffen
- Når man for at undgå at spilde ens tv-dinner ud over det hele, sætter sig til rette på gulvet, men alligevel formår at vippe et styks rodfrugt over bord og ned i skødet
- Når skallen ikke er til at få af et nykogt æg, og det ligner et styks meteor-krater, når man er færdig – så er der serveret!
- Når man vil give det fine, miljøvenlige vaskeri en chance og ender med huller i All Saints kjole, yndlings Cos top, Topshop tee, Topshop top og to par trusser – på ÈN gang
- Når man taber sin forholdsvis nye iPhone ud af lommen og ned i sandet på en strand
- Når man har mistet dækslet til sit kamera og derfor ikke rigtig kan have det med ud nogen steder (det må dog være her et sted – sidst fandt jeg det i mit skab under en bunke bluser)
Glæder mig til at læse alle jeres sjove tilføjelser
- Trine


- Når man formår at skære sig to steder i håndledet, når man barberer ben
- Når man opdager, at man er begyndt at pege i stedet for at række hånden ud, når man skal dreje på cyklen: “hey allesammen – jeg skal DEN vej”… but why?
- Når man kører hele vejen hjem og griner højlydt af dette… (så sjovt er det jo heller ikke Trine!)
- Når man efter at have spist lækker muffin med nougat-nutella toping på arbejdet opdager, at der er chokolade på tastaturet, iphonen og musen…
- Når man to sekunder efter opdager, at chokoladen også har taget livet af ens hvide acne-tee (who would have thought?)
- Når man elegant vælter en opstilling med Hollandaise på glas i Irma… (ingen smadrede)
- Når ens naboer (og disses gæster) tror, at ens opgang er en skraldespand (på vej op i dag mødte jeg noget karamelpapir, nogle reklamer fordelt på to etager, to cigaretskoder, en serviet fra 7-eleven, en halv kuvert og et stykke utygget tyggegumme…) WTF?
- Når man tænker så meget over alt det skrald, at man går en etage for højt op…
- Når man efter at have stået nøgen ud af sengen en morgen opdager, at naboen 15 meter overfor er igang med vinduespudsningen… (skulle jeg ha vinket?)
- Når man efter at have taget halv-lunkne bade i snart et år, finder ud af, at der er masser varmt vand i lejligheden, hvis man bare skruer helt ned på det kolde… (hvorfor har jeg ikke prøvet det noget før?)
Jeg glæder mig til at læse alle jeres dejlige og fantastisk sjove tilføjelser. Jeg morer mig altid gevaldigt over dem – så på forhånd: TAK!
- Trine

Nye kommentarer