Jeg beklager virkelig mine manglende indlæg her på bloggen. Jeg har lige fået trådløs Airport, og til trods for Apples ellers geniale produkter, så virker denne for tiden kun sporadisk. Derfor driller det derhjemme med Internettet. Men, men, men er lige hoppet på lidt netværk på arbejdet, og derfor et det tid til ‘Ugens IT-bag’!!
- Rikke
I denne uge skal det handle om Mulberry, herunder modellerne Bayswater og Roxanne og ikke mindst hvordan det engelske brands succes og unikke design har ligget til grund for et boom af budget-venlige knock-offs.
Mulberry blev grundlagt i 1971 i den lille by Somerset i England. Hovedkvarterets placering er ikke valgt tilfældigt. Den lille by ligger midt i det idylliske landskab, ægte engelsk ’country-side’ er kendt for, og det er disse omgivelser, der har givet inspiration til brandets kvalitetsbevidste design. Jeg har ikke kunne finde bevis på at det engelske landskab var den essentielle tanke og inspiration bag logoet, men jeg er ret overbevist om, at det er tilfældet når man kigger nærmere på det lille frodige træ.
I starten af de 21. århundrede manifesterede Mulberrys tidsløse og ikoniske design sig i to nye skud på stammen: Bayswater og Roxanne. Det essentielle ved Mulberrys kvalitetsbevidste design ligger i valget af materialer. Alle Mulberry modeller bliver lavet af det lækreste læder, lige fra krokodilleskind, slangeskind og endda strudseskind. Den klassiske Bayswater-modellen er lavet af Darwin-læder, der har den fordel at læderet ældes yndefuldt, også kaldet patina. Mulberry kalder det dog ikke længere læderet for ’Darwin’, men i stedet ’Natural’ af uvisse årsager.
Claudia Shiffer med Bayswater-modellen...
... og Kate Moss...
Til trods for Bayswater-modellens store succes, var det først da budget-venlige brands begyndte at lade sig inspirere af Roxanne-modellen, at jeg fik øjnene op for Mulberry-brandet. Det var ikke fordi jeg synes at de billigere alternativer var fantastiske, men fordi designet triggede mig på en måde, så jeg følte mig nødsaget til at finde ud af hvem, der havde været ’først-på-banen’.
Denne tid står klart i min hukommelse, ALLE havde enten en ægte Roxanne over armen, eller en mindre dyr – til tider plastik lignende – udgave af tasken. Det var lige før det var et værre postyr end da Friis & Co. designede kanvastasken med similispændet – Hvor var vi solgt!
Nye kommentarer